Hvis du vælger Langelinie Privathospital, vil du blive opereret af speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard. Jens og hans hustru stiftede det første privathospital på Fyn, H. C. Andersen Klinikken, i 1995 og var herefter selvstændige i 22 år. Før det arbejdede Jens på mange andre danske privathospitaler, og han har nu sit virke her på klinikken. Han har således 30 års erfaring med kosmetisk kirurgi og har udført mere end 15.000 kosmetiske operationer.
På trods af mange års erfaring er det fortsat vigtigt for Jens at forfine sit håndelag til hver enkelt patient i ønsket om, at hans patienter skal være tilfredse og glade for resultatet. Det er også derfor, at han udfører vederlagsfri korrektioner. Ovenstående er kvalifikationer, som du ikke finder på andre klinikker i Danmark, og det vil give dig den størst mulige sikkerhed for at opnå det resultat, som du ønsker.
En helt særlig disciplin
Kosmetisk kirurgi er en helt speciel del af det plastikkirurgiske speciale. Det skyldes blandt andet, at kosmetiske indgreb ikke udføres på offentlige sygehuse. Det medfører, at det er svært for en plastikkirurg at træne indgrebene og opnå erfaring og dygtiggøre sig inden for kosmetisk kirurgi. Derudover er patienterne væsentlig mere opmærksomme på det synlige resultat end i andre kirurgiske specialer, fordi det netop er æstetikken og patientens udseende, som man former med denne slags kirurgi.
Når man beslutter sig for at undergå et kosmetisk indgreb, så køber man et ubeset produkt. Derfor er det ikke kun vigtigt, at kirurgen er dygtig til at udføre operationen rent teknisk men også, at kirurgen kan give en realistisk forudsigelse af hvilket resultat, der kan opnås, og om det resultat matcher det, som patienten forventer. Disse kompetencer opbygges kun ved stor erfaring.