Har du fortrudt en sterilisation? I dette materiale gennemgår vi information, som du kan støtte dig til i din beslutningsproces om at få foretaget en refertilisation.
Er man steriliseret, men har ønske om flere børn, kan refertilisation foretages.
Det er dog vigtigt at vide, at der ikke er nogen garanti for, at man bliver fertil igen. 80% af mændene, der får foretaget operationen, får sædceller i sæden igen, og må derfor teoretisk set forventes at være fertile.
Der kan dog være forringet sædkvaliteten alt efter hvor længe, man har været steriliseret.
Det vigtigste er, at du har læst dette materiale og, at du har fået besvaret de spørgsmål, du måtte have inden operationen, så du er velinformeret og tryg omkring, hvad der skal ske.
Operationen foregår i lokalbedøvelse. Du vil få en særskilt vejledning omkring bedøvelsen. Vi anbefaler, at du sørger for at have nogen, der kan transportere dig hjem efter operationen.
Hvis du ryger, anbefales det at ophøre 6 uger inden operation og undlade at påbegynde rygning efter operationen.
Den foregår i lokalbedøvelse og varer ca. 1 ¾ time. Du kan forlade klinikken, så snart operationen er slut.
Ved operationen laves der et snit på begge sider af pungen. De overskårne sædstrenge identificeres, oprenses og sys sammen. Til sidst sys huden sammen med en tynd selvopløselig tråd, og der sættes sugende forbinding samt isposer på sårene.
Når man skærer i huden, er der altid risiko for blødning, infektion, føleforstyrrelser og kroniske (vedvarende) smerter. Risikoen for komplikationer er bl.a. større, hvis du har diabetes (sukkersyge), er overvægtig eller ryger.
På operationsdagen får du udleveret skriftlig information, der gennemgår efterforløbet grundigt. Nedenfor gives den information, der er nyttig at have på nuværende tidspunkt:
Såfremt der ikke har været komplikationer, er der normalt ingen restriktioner efter de første 3 dage.
Fra dagen efter operationen.
Effekten af operationen er varig indtil eventuel gentagelse af sterilisation.
Der er ikke planlagte kontroller, men kontrol kan altid aftales ved behov og er uden beregning.
Forundersøgelse: 500 kr.
Når du har betalt en forundersøgelse, er alle fremtidige plastikkirurgiske forundersøgelser gratis.
Operation:
Trådfjernelse og eventuelle yderligere kontroller efter operationen er altid inkluderet.
Ligeledes udføres der korrektion vederlagsfrit, når en korrektion er relevant.
Vi håber, at du har fundet dette materiale informativt. Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at tage dem med til forundersøgelsen eller ringe til klinikken.
Vores operationer på ansigtet omfatter bl.a. ansigtsløft, hageplastik og stritøre-operation
Vi anvender silikoneproteser af høj kvalitet. Det sikrer dig et perfekt resultat.
Aldersbetingede forandringer i ansigtet kan afhjælpes med et indgreb i lokalbedøvelse
Der kan opstå generelt hudoverskud, med alderen eller som følge af stort vægttab.
Fedtsugning (liposuction) kan principielt foretages på hele kroppen.
Fedtdepoter under hagen kan være svære at komme af med. En hageplastik giver en pænere profil.
Tunge øjenlåg kan blokere for en del af synsfeltet og føre til træthed og hovedpine
Brystets længde øges normalt med alderen. Med et brystløfte vil du kunne afhjælpe denne forandring